Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Velkommen til café directo's nyhedsbrev - december 2020 - del II

 
Kære læser. 
 
Som lovet et "rigtigt" nyhedsbrev for december.
 
Først er fremmest tak for vedholdende gennem 2020 at abonnere på vores nyhedsbrev og flittigt købe vores kaffe. For en virksomhed som café directo er kunderne lige så vigtige som producenterne, så uden jer ingen café directo.
  
Husk: Vi modtager ristebestillinger indtil sent søndag 3. januar 2021 til afsendelse fra risteriet senest fredag d. 8. januar 2021. Bestil her
 
 
Godt nytår 
  
Med venlig hilsen
Kjeld B. Nielsen
Leder af café directo ApS
tlf. 6111 1235
 

2020

2020 blev et meget anderledes år, også for café directo.
Salget af café directo steg markant i 2020. Måske godt hjulpet af de mange hjemsendelser. Hovedparten vores kunder er private, og I har i 2020 selv skulle sørge for en større del af jeres kaffeforbrug.
2020 blev også det første år siden 1985, hvor jeg ikke har besøgt Nicaragua. Det har været underligt. Men der er også igennem årene sket en teknisk revolution på landet i Nicaragua. Alle ti producenter tilknyttet café directo har smartsphones med kamera og kan finde mobildata-dækning. Man kan sagtens være 11 mand på et videomøde på WhatsApp, hvis man kender hinanden i forvejen og holder en meget stram dagsorden.
 
 
I Nicaragua har situationen udover corona været præget af den fortsatte politiske krise og hele to tropiske orkaner på kun 14 dage.
Sundhedssituationen er alvorlig, men ikke dokumenteret så deltaljeret som herhjemme. Man ved reelt ikke, hvor mange smittede og dødsfald der er, og der er brugerbetaling på tests.
 
 
Den økonomiske krise har betydet mere arbejdsløshed, nedlukning af mange virksomheder og færre ”remesas” (økonomiske overførsler fra familie i udlandet).
For vores producenter er kaffen en livline. Heldigvis har prisen på kaffe været god hele året, mellem 100 og 135 US-cent/US-pound (fair trade minimum er 140).
 
 
Til gengæld har udbyttet været lidt ringere end sidste år.
Plantagerne i ”vores” område blev heldigvis ikke voldsomt ramt af orkanerne.
 
Kirkekaffe
2020 blev året, hvor café directo selv tog kaffe hjem til produktion af mærket Kirkekaffe. Siden starten i 2007 har vi haft Peter Larsen Kaffe til af importere og riste fair trade-mærket kaffe til mærket Kirkekaffe.
Men for høsten 2019-20 opkøbte tilstrækkeligt kaffe fra vores producenterne til selv at importerede kaffe også til Kirkekaffe, som nu ristes og pakkes af Frellsens kaffe i Roskilde.
Den nye Kirkekaffe er ikke fair trade-mærket, men opkøbt på fair trade-vilkår, og tillagt den såkaldte ”præmie” til særlige indsatser i El Coyolar.
Modsat café directo har Kirkekaffe haft et rigtigt dårligt salg i 2020, da mange aktiviteter i Folkekirken har været lukket ned, og at der således har været færre anledninger og færre deltagere til at drikke kaffe. Det skal vaccinen nok ændre i 2021!
 

2021

 
Året 2021 er for længst begyndt med høsten 2020/21, som skal forsyne os med kaffe i Danmark langt ind i 2022.
Større forventet salg kræver større arbejdskapital. café directo skal finansiere kaffe fra den slipper producenten i El Coyolar i Nicaragua indtil køberen betaler sin faktura i Danmark ½ til 1½ år senere.
Finansiering at denne arbejdskapital har selv hæderlige banker ikke lyst til at tilbyde. Der er derfor kun én vej, nemlig (risikovillig) anpartskapital. Den nuværende anpartskapital er på kr. 75.000,-, men den skal op på mindst kr. 200.000 i løbet af 2021.
 
Køb af anparter
Frem til 15. januar 2021 er det muligt at købe retten til en anpart på kr. 1.000,- gennem Coop Crowdfunding (klik her).
Der vil blive mulighed senere for tegning af anparter efter forårets generalforsamling. Men ved at købe nu gennem Coop Crowdfunding, kan vi gøre det mere interessant for andre at være med.
 
Det andet store projekt, som vi håber at få i gang er løbet af 2021 er en kaffecentral i El Coyolar.
Kaffecentralen skal skabe mulighed for at foretage en større del af forarbejdningen lokalt og med brug af tilpasset og bæredygtig teknologi.
 
Gense vores promotionsvideo i det følgende:
 
 
Kaffecentralen kræver er større investering i Nicaragua, og investeringen vil være bundet over lang tid.
Vi arbejder derfor på at etablerede ejerskabet i en erhvervsdrivende fond.     
 
café directo som socioøkonomisk virksomhed  
 
café directo driver et interessefællesskab mellem en gruppe kaffeproducenter og en gruppe kaffeforbrugere. Fællesskabet er mere end en økonomisk relation.
 
For at styrke det indbyrdes kendskab vil vi arrangere en tur til Nicaragua i januar 2020.
Du kan forhåndstilmelde på gennem Coop Crowdfunding (klik her) eller skrive/ringe for mere information (kbn@cafedirecto.net / 6111 1235).
 

Bestil din kaffe nu

Vi modtager ristebestillinger indtil søndag 3. januar 2021 til afsendelse fra risteriet senest fredag d. 8. januar 2021. 
 
1 pose kaffe (hele bønner) á 500 g   Kr. 50,- (inkl. moms)
1 pose kaffe (malet til filter) á 500 g  Kr. 50,- (inkl. moms)
1 kg "grøn" kaffe Kr. 62,50 (inkl. moms)
Fragt m. GLS Kr. 50,- (inkl. moms )
 
Husk at bestilingerne er fleksible med hensyn til antal.
Bestil her.
Betalingsfristen er altid den løbende måned plus 7 dage. Du skal altså betale på samme tidspunkt uanset om du er hurtig til at bestille eller bestiller i sidste øjeblik.