På generalforsamlingen blev følgende præsenteret som en vision for det fremtidige arbejde i Nicaragua.
Flor de café er drømmen om et fysisk samlingssted i landsbyen El Coyolar i Nicaragua.
Stedet skal være ramme om en række aktiviteter i lokalsamfundet såsom dyrkning og forarbejdning af kaffe, produktion af energi, boligforening, erhvervscenter, pensionat og højskole.
Den socialøkonomiske virksomhed café directo ApS har allerede arbejdet i landsbyen i over 15 år gennem projekt Kirkekaffe og vi har et solidt lokalt kendskab og erfaring med samarbejde med lokale aktører.
Konstruktionen bag Flor de Café en forening, som ejer rammerne for stedet (jord, infrastruktur og bygning), og inden for disse rammer lade de forskellige initiativer få deres eget liv (finansiering og drift) i de fora, der måtte skabes.
Teknisk set kan ”Flor de café” være et dansk selskab A/S, der ejer en investeringsfond (eller et A/S) i Nicaragua, der ejer jord og bygninger i El Coyolar.
Alle driftsaftaler laves derfor med den nicaraguanske virksomhed.
Kapitalen i det danske selskab skal være 1. mio. (til jordkøb og infrastruktur) stigende til 2,5 mio. (til bygninger, mv.).
Kapitalen i ”Flor de café” A/S kan udbydes som B-aktier á kr. 10.000,- (pålydende).
- Aktierne er omsættelige.
- Aktierne omsættes (som udgangspunkt) til indre værdi.
- Aktierne skal ikke bruges til spekulation, men gerne rimelig forretning.
- Aktier omsættes (som udgangspunkt) gennem køb- og salgsliste i selskabet.
- Hver aktie giver ret til op til 5 ugers ophold på pensionatet med en rabat på 50% (i forhold til listepris).
- Hver aktie giver medlemskab af højskoleforeningen Flor de Café, som arrangerer møder og kurser både i Danmark og Nicaragua.
Aktivitet 1. Kaffecentralen
Kaffecentralen er den overordnede og igangsættende aktivitet på grund af den store økonomiske betydning for landsbyen – og for potentialet.
Aktiviteten har følgende elementer (rækkefølge jf. flow):
•Afhentning hos producenterne (i pickups)
•Afpulpning (og fermentering og vask)
•Nedtørring
•Lagring
Aktivitet 2. Energiproduktionen
Kaffetørring kræver særskilt energi til selve nedtørringen og i begrænset omfang til lagringen. Derudover er der behov energi til lys og madlavning i husholdningerne. Nedtørring af kaffe kræver meget energi i en afgrænset periode. Brug af gængse vedvarende teknologier; solpaneler (el), solfangere (vand og luft) og vindmøller.
En oplagt metode til binding af energi over en periode er energiafgrøder (f.eks. akacie-træer og eukalyptus). Hvis træerne har en vækstperiode på 4 år kan der høstet mange tons per år.
Aktivitet 3. Boligforeningen
Formålet med boligforeningen
•Skaffe billige og gode boliger.
•Sikre adgang stabil og dedikeret arbejdskraft og gode naboer.
•Optimere investering til bygning og drift.
•Høste erfaringer i forhold til konstruktion og drift. Boligforening tænkes organiseret lidt efter den danske kolonihave-ordning.
•Teknisk set lejer man grund med bygning af foreningen. Der betales derfor årlig leje til dækning af drift og investering. Forbrug af el og vand opkræves separat.
•Det vil sige, at man ”køber” sit hus (og retten til at bo der en periode), når man flytter ind.
Aktivitet 4. Erhvervs- og udviklingscentret
Tilvejebringelse af fysiske og organisatoriske rammer for at understøtte lokale iværksættere: Det vil sige, et sted at være (lokale), mulighed for at af købe ind (ferretería), rådgivning (revisor) samt adgang til/mulighed for kunder (centro experimental).
Elementer:
•Udlejning af lokaler til erhverv (værksteder)
•Støtte drift (lys, vand, sanitet, sikkerhed)
•Revisor-service
•Drift af byggemarked/ferretería
Samt
•Eksternt fundede forsøg
•Korte uddannelsesforløb
•Aktivitet forudsætter alliance med dansk uddannelsesinstitution og/eller virksomhed.
Aktivitet 5. Pensionatet/højskolen
•Pensionatet består af et folkekøkken, spisesal samt et antal værelser med og uden bad.
•Målgruppen for pensionatet er både lokale og udlændinge.
•Aktiviteterne i 4. Erhvervs- og udviklingscentret skaber behov for overnatning i forbindelse med projekter og kurser.
•En særlig målgrupper er danske bidragsydere og deres bekendte, som vi tilbringe kortere eller længere tid på centreret på egen hånd eller i forbindelse med særlige arrangementer.
•I forhold til danske besøgende kan en fremgangsmåde være, at sørge for dansk tilstedeværelse primært i januar, men på sigt også hele perioden december til februar.
•Danske bidragsydere får stillet værelse til rådighed jf. særlig aftale.
•Driften sker med selvstændig økonomi.
•Som tillæg til driften af pensionatet kan tænkes særskilte turisme og kursus/-højskolevirksomhed.
Alt dette er tanker, som der vil blive arbejdet videre med i løbet af 2021.
Hvis du er nysgerrig, vil lege med eller på anden måde er interesseret i den videre udvikling er du velkommen til at kontakte mig ( kbn@cafedirecto.net / tlf. 6128 5741).
|