Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Nyhedsbrev - september 2023

Kære læser.
 
Velkommen til et forsinket nyhedsbrev fra café directo ApS.
 
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
  • Vores samarbejdspartner ASELCO SA har (endelig) købt jordstykket i El Cololar.
  • Udsættelse af præsentation af projektforslag fra Arkitekter uden Grænser.
  • Drik kaffen, se filmene - og i oktober: Læs bogen om kaffen i El Coyolar.
  • Historierne fra kampagnen "Hen hvor kirkekaffen gror" kan ses på hjemmesiden www.kirkekaffe.dk
  
Gå direkte til bestilling af kaffe her. Kaffebestillinger ekspederes og leveres løbende.
  
Med venlig hilsen
 
Kjeld B. Nielsen
leder af café directo
 

ASELCO SA køber jord til center

 
 
Onsdag d. 6. september kunne formanden for ASELCO SA omsider underskrive købsaftalen - med samtidig overdragelse - for jordstykket i El Coyolar, som vi har haft planer med i flere år.
Jordstykket er købt med midler fra et lån fra café directo ApS.
Jorstykket er på 15,7 hektar. Ca. 2/3 af areal er indtil udgangen af året udlejet til dyrkning af majs. Den resterende del af arealet er dækket af tæt skov. I den nordøstlige del af skoven udspringer en kilde, som løber videre i en bæk mod sydøst. Der er altid vand i kilden.
Arealet krydses fra syd mod øst af landevejen fra El Tuma til El Coyolar. Fra landevejen udgår mod vest en bivej mod en mindre bebyggelse umiddelbart øst for grunden.
Grunden ligger i en højde på 760-820 moh. Stærkest hældende i skoven ned mod bækken samt mod en høj i det sydlige skel.
Det mest interessante sted til eventuel bebyggelse er nord for landevejen mod øst. Et areal på ca. 4 ha. (svag hældning, plant, direkte adgang til vej, god udsigt).
I de følgende fotos ses 8 af de 10 lokale medlemmer af ASELCO SA.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Præsentation af projektforsalg fra Arkitekter uden Grænser er udsat

 
 
Den annoncerede præsentation af Arkiterne uden Grænser's projektforslag til en kaffecentral og tilknyttede bygninger, herunder boliger, værelser, spisested og muligheder for værksteder er udsat.
Vi melder tilbage hurtigst muligt med en ny dato og mødested.
 

FLOR DE CAFÉ. En vision for en kaffelandsby i Nicaragua. NY BOG!

 
I slutningen af oktober udkommer bogen "FLOR DE CAFÉ. En vision for en kaffelandsby i Nicaragua.
Bogen er skrevet af undertegnede, og bygger på en præsentation af erfaringer og overvejelser fra mange mange års arbejde med Nicaragua og kaffe, samt visionen for hvordan indsatsen kan fortsætte.
Du kan læse det foreløbige forord til bogen her for at få et indtryk af, hvad du kan blive udsat for.
 
Bogen bliver på ca. 160 sider, paperback i formatet B5, og vil blive solgt til kr. 140,- (inkl. moms).
Du kan forudbestille bogen indtil 30. september 2023 og nøjes med at betale kr 100,- (inkl. moms). Hvis du synes, at det er for billigt, kan du eventuelt bestille to og give den ene til en ven. 
Forudbestilling på bogen ved at klikke her.
 
 

Kampagne: Hen hvor kirkekaffen gror

 
 
Du kan nu læse historierne på www.kirkekaffe.dk.  
 
Med kampagnen "Hen hvor kirkekaffen gror" kan menighedsråd og andre bestille en kasse, som indeholder:
  • 10 x 20 (bio)papkrus. Papkrusene indeholder ikke plastic og kan bortskaffes som
    pap, hvis de er tørre (ellers som restaffald).
  • 50 hæfter á 12 sider, som uddyber fortællingerne bag portrætterne på krusene.
  • 1 brochureholder til hæfterne med fortællingerne. Brochureholderne kan stilles et
    synligt sted i nærheden af det sted, hvor kaffen drikkes.
  • 1 flyer med tilbud om foredrag.
Kampagnen ”Hen hvor kirkekaffen gror” er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings-
og Engagementspulje og har følgende budskaber:
  • Vores forhold til bønder i den tredje verden kan findes i noget dagligdags og velkendt (f.eks. kaffe).
  • Bønderne, som producerer vores kaffe, er mennesker af kød og blod med dagligdags problemer, håb og muligheder (ligesom dem, der drikker kaffe).
  • Viden om varernes oprindelse er spændende og giver varen en ekstra kvalitet.
  • Som forbrugere kan vi være med til at ændre verden.
Tilgangen er primært ”øjenåbnende” med budskabet: ”Det vi er i færd med at gøre
(= drikke kaffe) er meningsfuld og fællesskabsopbyggende. Både lokalt og internationalt.
Lad os gøre mere af det.”
 
Ring/skriv gerne for spørgsmål og kommentarer til café directo (Kjeld B. Nielsen),
tlf. 6111 1235, mail kbn@cafedirecto.net.
Bestilling af mere materiale kan ske til DSN A/S, tlf. 96 56 41 00, mail info@dsn24.dk,
www.dsn24.dk. Du kan også bestille kassen hos café directo her.

Kasserne koster kr. 250,- (inkl. moms, men ekskl. fragt) og leveres i løbet af sommeren.
 
 

Prisliste

 

Hele bønner

1000 g, mellemristet, kr. 130,-

500 g, mellemristet, kr. 70,-

Malede bønner (til filter)

500 g, mellemristet, kr. 70,-

Kirkekaffe, kasse med 16 poser x 500 g, kr. 1.120,-

Priserne er inkl. moms, men ekskl. fragt, som beregnes efter PostNords takster (se nedenfor).

Husk at bestilingerne er fleksible med hensyn til antal. Bestil her.

Betalingsfristen er 8 dage efter forventet levering.

 
 

Priser på fragt

 
 
 

Pitch: Investér i café directo ApS

 
 
Den danske socialøkonomiske virksomhed café directo ApS støtter udviklingen af kaffelandsbyen El Coyolar i Nicaragua gennem aktivt medejerskab af det lokale selskab ASELCO SA.
café directo ApS har i flere år importerer kaffe gennem ASELCO på fair trade vilkår til det danske marked under mærkerne ”Kirkekaffe” og ”café directo”.
Fra og med 2023 vil café directo ApS også støtte ASELCO med langfristede lån og aktivt medejerskab med henblik på at skabe attraktive rammer for udviklingen i El Coyolar. ASELCO er ved at købe en grund på 16 ha som kan anvendes til:
  • Etablering af center for opkøb og forarbejdning af kaffe samt kompostering af kaffepulp.
  • Etablering af fysiske rammer for lokalt erhverv samt kulturelle aktiviteter.
  • Etablering af pensionat, spisested og forsamlingslokale.
  • Opførelse af boliger. ASELCO’s rolle er først og fremmest at skabe fysiske og institutionelle rammer for de ovennævnte aktiviteter, f.eks. at opføre bygninger til udlejning samt at støtte organisering af driften af de enkelte aktiviteter.
 
 
café directo ApS støtter ASELCO gennem:
  • Langfristede lån, som løbende kan forlænges, til en overskuelig rente (pt. 6% p.a.).
  • Aktivt medejerskab, herunder besiddelse af aktier i ASELCO samt medlemskab i bestyrelsen.
  • Udvidelse af kredsen af interessenter i Danmark (kunder, investorer og iværksættere).
Du kan investere i café directo ApS ved at købe anparter af kr. 25.000,- samt af kr. 1.000,-. Investeringen er meget risikofyldt, da den involverer långivning i et fremmed og usikkert land. Dog hæfter du ikke udover værdien af anparten.
 
Kontakt: kbn@cafedirecto.net eller tlf. 6111 1235.