Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Nyhedsbrev - oktober 2023

Kære læser.
 
Velkommen til månedens nyhedsbrev fra café directo ApS.
 
I dette nyhedsbrev kan du læse nyt om:
  • Præsentation af projektforslag for FLOR DE CAFE onsdag d. 22. november 2023 kl. 16.30.
  • EU's forordning om afskovning og kaffen fra El Coyolar.
  
Gå direkte til bestilling af kaffe her. Kaffebestillinger ekspederes og leveres løbende.
  
Med venlig hilsen
 
Kjeld B. Nielsen
leder af café directo
 

Præsentation af projektforsalg for FLOR DE CAFE

 
 
I maj måned var to repræsentanter fra Arkitekter uden Grænser i Nicaragua for at indsamle materiale til et projektforslag for en kaffecentral og tilknyttede bygninger, herunder boliger, værelser, spisested og muligheder for værksteder.
Forslaget vil blive præsenteret i forbindelse med et offentligt møde ONSDAG D. 22. NOVEMBER 2023 kl. 16.30 i MS' mødelokale på Fællesvej 12 på Nørrebro i København.
Vi håber at mange interesserede kigger forbi. Tilmelding er ikke et krav, men giv gerne tilsagn om deltagelse (på kbn@cafedirecto.net), så der er kopper nok til kaffen.
Der er kaffe fra kl. 16.00. Mødet varer til kl. 18.00.
 
 
 

EU's forordning om afskovning og kaffen fra El Coyolar

 
Fra slutningen 2024 skal importører af kaffe til EU kunne dokumentere, at kaffen ikke stammer fra tidigere skovområder (se her).
Forordningen vil ikke påvirke café directo's import af kaffe fra El Coyolar, da vi kender vores leverandører og deres kaffeplantager. Men forordningen medfører en formel dokumentation, som vi skal sørge for at skaffe formatet på og informationerne til.
De større krav til dokumentation kan gå ud over de mindre producenter, der ikke er organiseret på en måde, så de kan modtage assistance. Derfor kan der sandsynligvis opstå et A- og et B-hold blandt de mindre producenter. Et A-hold, der har dokumentationen i orden, og derfor kan sælge til eksport til EU, og et B-hold, der kun kan sælge til de mindre krævende markeder.
I januar 2024 skal medlemmerne af ASELCO SA (producentforening i El Coyolar) diskutere og træffe beslutning om overgang til certificeret økologisk drift. Det tager tre år med økologisk drift at blive certificeret til EU. Men det kan på mange måder være en fremtidssikringen af produktionen og et mere attraktivt marked.
 
 

FLOR DE CAFÉ. En vision for en kaffelandsby i Nicaragua. NY BOG!

 
I slutningen af oktober udkommer bogen "FLOR DE CAFÉ. En vision for en kaffelandsby i Nicaragua.
Bogen er skrevet af undertegnede, og bygger på en præsentation af erfaringer og overvejelser fra mange mange års arbejde med Nicaragua og kaffe, samt visionen for hvordan indsatsen kan fortsætte.
Du kan læse det foreløbige forord til bogen her for at få et indtryk af, hvad du kan blive udsat for.
 
Bogen bliver på ca. 160 sider, paperback i formatet B5, og vil blive solgt til kr. 140,- (inkl. moms).
Bogenkan bestilles ved at klikke her.
 
Bemærk: Der udsendes faktura i forbindelse med fremsendelse af bogen.
 
 

Kampagne: Hen hvor kirkekaffen gror

 
 
Du kan nu læse historierne på www.kirkekaffe.dk.  
 
Med kampagnen "Hen hvor kirkekaffen gror" kan menighedsråd og andre bestille en kasse, som indeholder:
  • 10 x 20 (bio)papkrus. Papkrusene indeholder ikke plastic og kan bortskaffes som
    pap, hvis de er tørre (ellers som restaffald).
  • 50 hæfter á 12 sider, som uddyber fortællingerne bag portrætterne på krusene.
  • 1 brochureholder til hæfterne med fortællingerne. Brochureholderne kan stilles et
    synligt sted i nærheden af det sted, hvor kaffen drikkes.
  • 1 flyer med tilbud om foredrag.
Kampagnen ”Hen hvor kirkekaffen gror” er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings-
og Engagementspulje og har følgende budskaber:
  • Vores forhold til bønder i den tredje verden kan findes i noget dagligdags og velkendt (f.eks. kaffe).
  • Bønderne, som producerer vores kaffe, er mennesker af kød og blod med dagligdags problemer, håb og muligheder (ligesom dem, der drikker kaffe).
  • Viden om varernes oprindelse er spændende og giver varen en ekstra kvalitet.
  • Som forbrugere kan vi være med til at ændre verden.
Tilgangen er primært ”øjenåbnende” med budskabet: ”Det vi er i færd med at gøre
(= drikke kaffe) er meningsfuld og fællesskabsopbyggende. Både lokalt og internationalt.
Lad os gøre mere af det.”
 
Ring/skriv gerne for spørgsmål og kommentarer til café directo (Kjeld B. Nielsen),
tlf. 6111 1235, mail kbn@cafedirecto.net.
Bestilling af mere materiale kan ske til DSN A/S, tlf. 96 56 41 00, mail info@dsn24.dk,
www.dsn24.dk. Du kan også bestille kassen hos café directo her.

Kasserne koster kr. 250,- (inkl. moms, men ekskl. fragt) og leveres i løbende.
 
 

Prisliste

 

Hele bønner

1000 g, mellemristet, kr. 130,-

500 g, mellemristet, kr. 70,-

Malede bønner (til filter)

500 g, mellemristet, kr. 70,-

Kirkekaffe, kasse med 16 poser x 500 g, kr. 1.120,-

Priserne er inkl. moms, men ekskl. fragt, som beregnes efter PostNords takster (se nedenfor).

Husk at bestilingerne er fleksible med hensyn til antal. Bestil her.

Betalingsfristen er 8 dage efter forventet levering.

 
 

Priser på fragt