Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Nyhedsbrev - juni 2024

Kære læser.
 
Velkommen til et tidligt nyhedsbrev fra café directo ApS.
 
Der er sket meget siden sidst:
  • Vi har ikke kunnet eksportere årets høst fra bønderne i El Coyolar.
  • Til gengæld har vi fundet en rister i Danmark, som importerer kaffe fra kooperativer et andet sted i Nicaragua, som vi kan købe og sælge.
  • Den nye kaffe er økologisk certificeret.
  • Vi fortsætter med at støttede producenter i El Coyolar med sociale aktiviteter samt bestræbelsen på omlægning til økologisk certificeret kaffe.
  • I takt med at vores etiketter med navnet "café directo" slipper op, vil vi bruge navnet "GRØN Virkekaffe" på kaffen i Danmark. 
Vi kommer desværre også til at hæve priserne med fra 11% (Kirkekaffe, kasse) og til 23% (Hele bønner, 1000g) på grund af stigende omkostninger de sidste år samt opgradering til økologi. Det håber vi på forståelse for.
 
Læs mere om de enkelte beslutninger i resten af nyhedsbrevet.
 
Gå direkte til bestilling af kaffe her. Kaffebestillinger ekspederes og leveres løbende (dog udtaget perioden 15.-27. juni 2024). 
 

Med venlig hilsen

Kjeld B. Nielsen

leder af café directo
 
 

Manglende eksport af høsten 2023/24

 
Af kaffehøsten 2023/24 havde café directo ApS gennem producentforeningen ASELCO SA lavet aftale om køb af 200 sække kaffe til eksport til Danmark.
Vi havde aftale med tørmøllen CISA om lagring og forarbejdning af kaffe, sådan som vi har haft tidligere. CISA stod for ca. 50% af Nicaragua's eksport af kaffe.
I december 2023 gik CISA konkurs, og vi brændte inde med 40 sække på lageret hos CISA. Dem har vi ikke set siden.
Vi lavede hurtigt en aftale med en anden tørmølle om lagring og forarbejdning af de sidste 160 sække kaffe. 
Kaffen blev forarbejdet og gjort klar til pakke i sække (se foto). Men vi kunne ikke få nogen agent til at stå for eksporten som tidligere. Kravene til formaliteter er øget voldsomt, og ingen ville eksportere kaffen på normale vilkår.
Vi besluttede derfor at sælge kaffen lokalt. Vi fik en nogenlunde pris for kaffen, men de 40 sække hos CISA kunne vi ikke sælge.
Producenterne er blevet betalt løbende, og har ikke mistet noget på ændringen. Men det betyder, at vi ikke kan være så "direkte", som vi gerne ville være.
   
 

Ny kaffeleverandør - og økologisk certificering

 
I vores stadige sonderinger efter nye samarbejdsparterne og mulige kunder kom vi i kontakt med BENTAX i Svenstrup.
BENTAX importerer allerede kaffe fra Nicaragua fra en landsby, der hedder San Juan de Río Coco, fra en sammenslutning af kooperativer kaldet en UCA.
Vi tænkte, at det kunne være oplagte at bruge denne kaffe til Kirkekaffe og til café directo - og vi har i sidste uge fået produceret den første portion hele bønner, som nu er til salg.  
Kaffen fra San Juan de Río Coco er økologisk cerficeret, hvilken vi har haft et ønske - omend på sigt.  Men nu er vores kaffe altså økologisk.
 
 

Samarbejdet med indbyggerne i El Coyolar

 
Høsten 2023/24 er købt og afregnet med producenterne i El Coyolar. Men der vil ikke blive indgået nye kontrakter for høsten 2024/25.
Vil vil dog fortsat støtte med:
  • Drift af børnebibliotek.
  • Program til økologisk produktion og certificering.
  • Afsøgning af muligheder for lokal vådmølle (kaffecentralen).
  • Afsøgning af muligheder for fælles afsætning til lokal tørmølle.
  • Afsøgning af muligheder for iværksættelse af den "offentlige" del landsbyudviklingsprojektet (spisehus, nyt lokale til bibliotek og pensionat).
café directo's opgave vil primært være identificere og mobilisere interessenter samt hjælpe med at finde finansiering.
 
 

GRØN Virkekaffe

 

I forbindelse med projektet på Coop Crowfunding filosoferede vi over navnet "Virkekaffe": 

Ordet ”virke” betyder: udøvelse af et erhverv eller af en arbejdsopgave der strækker sig over lang tid og foregår på et bestemt (fagligt) område eller i en bestemt sags tjeneste (jf. Den Danske Ordbog).

Virkekaffe er udtryk for et samvirke mellem forbrugere, som gerne vil bidrage til en bæredygtig omstilling af kaffeproduktion og producenter, der gerne vil ændre deres produktionsform, hvis de får råd og vejledning, og – ikke mindst – adgang til et marked. Samvirket er en længerevarende relation. Også derfor tror vi, at det virker.

Efterhånden som etiketterne med "café directo" slipper op, vil vi bruge nye etiketter med navnet "GRØN Virkekaffe". Vi arbejder også på en ny hjemmeside med forenklet adgang til bestilling.

Så altså - for fremtiden:

café directo ApS er navnet på virksomheden, der sælger kaffe fra Nicaragua og formidler viden om forholdene hos kaffebønderne. 

Kirkekaffe er kaffemærket, der prøver at sætte fokus på forholdene for kaffebønderne - med social og grøn udvikling - indenfor Folkekirken.

GRØN Virkekaffe er kaffemærket, der gør det samme - men udenfor Folkekirken.

  

 

Prisliste (per 4. juni 2024)

 

Hele bønner - økologisk

1000 g, mellemristet, kr. 160,-

500 g, mellemristet, kr. 81,25

Malede bønner (til filter) - økologisk

500 g, mellemristet, kr. 81,25

Kirkekaffe, kasse med 16 poser x 500 g, kr. 1.245,-

Priserne er inkl. moms, men ekskl. fragt, som beregnes efter PostNords takster (se nedenfor).

Husk at bestilingerne er fleksible med hensyn til antal. Bestil her.

Betalingsfristen er 8 dage efter forventet levering.

 
 

Priser på fragt (postnord)

 
 
 Vægt
Collect
(afhentning posthus/
pakkeboks)
Home
(levering til
modtagerens adresse) 
Højst 2 kg 55,- 69,-
Højst 5 kg 65,- 89,-
Højst 10 kg 85,- 109,-
Højst 20 kg 125,- 149,-
Højst 35 kg   189,-
 
 
Alle priser er inkl. 25% moms.